Sundhed er det vigtigste - resten hårdt arbejde.

Sådan gør vi her

Når jeg laver et kuld hvalpe ligger der mange måneders overvejelser, og mange tanker og ønsker bag. Mit mål er at forsøge at lave hvalpe der på alle måder vil blive sunde, smukke og omgængelige. Jeg gør alt hvad der overhovedet er muligt for at undersøge det materiale og den statistik på afkom, der ligger bag de kommende "forældre".

Mine tæver parres først når de er voksne og færdigudviklede, jeg vil se hvad de kan arbejdsmæssigt, og hvordan de ser ud eksteriørmæssigt for at kunne finde den bedst egnede hanhund til dem. De skal ikke have hvalpe første gang før de er over 2 1/2 år. Alle hvalpe fra alle kuld bliver røntgenfotograferede når de er et år, deres helbredsresultater er offentlige i DKK og her på siden. De får maksimalt tre kuld hvalpe i deres liv.

 

Krav til forældredyr

Tæven skal have raske hofter og albuer (A eller B, og 0)

Hun skal også have en status på CNM, PRA, EIC og HNPK og SD2, og må ikke være Affected. Derudover skal hun som minimum have bestået Dansk Retriever Klubs brugsprøve, og hvis mine evner tillader det, gerne mere! Jeg stiller samme krav til tæver der parres med min hanhund Agenda "Muffi".

 

 

Det mener DKK

Afsnit fra artikel fra DKK’s sundhedsudvalg offentliggjort på DKK’s hjemmeside:

 

”Vi har ret og pligt til at blive klogere"!

Når man får øjnene op for populationsgenetikkens betydning for racens sundhed, så går det op for en, at de beslutninger, som den enkelte opdrætter træffer forud for hver parring af to hunde, kan få vidtrækkende konsekvenser for hele racen. Dét, som passer bedst ind i planen for opdrætteren, er ikke nødvendigvis det, der er godt for racen. At lege "Vorherre" gennem vores avlsarbejde forpligter. Vi skal bruge alle redskaber, vi har til rådighed, for at undgå, at nogle af DKK’s opdrættere kommer til at levere en elsket, ung hund, der må aflives i utide på grund af sygdom.”

 Dkk´s etiske anbefaling for opdræt: "Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl"

 

 

En affected hund er en syg hund

Jeg følger dyrlæge Jens Erik Sønderups og dyrlægestuderende Gry Raug Mikkelsens (sidstnævnte stod bag Labradors og DKK’s undersøgelse af EIC i efteråret 2009) og Dansk Kennel Klubs anbefaling vedrørende avl og EIC.
Jens Erik Sønderup anbefalede på årsmødet for Labrador i januar 2010 på baggrund af resultatet fra 221 EIC-testede hunde følgende: ”Dog må den generelle etiske regel gælde, at der ikke avles på genetisk syge individer, medens bærere kan benyttes i avl med en genetisk fri avlspartner.”

Jeg anvender ikke affectede (genetisk syge) hunde i avl, og min hanhund står ikke til rådighed for tæver med status: affected. EIC,HNPK, og CNM er arvelige sygdomme, som vi selv kan styre udbredelsen af ved at anvende testede avlspartnere med omtanke. I dag (2010) er 39 % af alle labrador i Danmark berørt af EIC ved enten at være affectede 7 %, eller anlægsbærere 32 %. Jeg ser ingen grund til at være med til at forøge andelen af genetisk syge hunde, ej heller at anvende genetisk syge hunde i avl eller at medvirke til at lave 100 % bærere ved at parre en affected hund med en fri og derved medvirke til forøge den i forvejen meget store procentvise andel af bærere (da alle hvalpe vil blive bærere).

Hvalpe fra vores D kuld 7 uger gamle

"Darvin"

"Sally"

"Leo"

"Ricko"

I ord som i handling

For mig er det en selvfølge, at der er sammenhæng mellem ord og handling. Jeg har derfor været medforslagsstiller til et forslag om avlsrestriktion ang. EIC på Labradors årsmøde 2011. Jeg tager ansvar ved i mit avlsarbejde at leve op til forslaget om at prøve at begrænse og bremse udbredelsen af sygdommen EIC. Det er min faste overbevisning, at vi skal arbejde langsigtet og forsøge at bortavle så mange arvelige sygdomme som overhovedet muligt, stadigvæk med fokus på labradoren som en fantastisk hund, der både ligner en labrador og gerne vil være en glad, aktiv følgesvend, hvad enten det er som jagt- ,trænings- eller familiehund. Det er efter min mening ikke så svært at leve op til, da genpuljen er kæmpestor inden for netop denne dejlige race. Ved at anvende rettidig omhu og sund fornuft, kan vi bevare og forbedre sundheden og samtidig begrænse og eliminere de arvelige sygdomme der er relevante, og som vi kan teste vores hunde for. Det syntes jeg både, at vi skylder vores hvalpekøbere og racen!